Kære Medlem
Vi har forrygende travlt for tiden. Vi har fået henvendelser med mange spørgsmål, hvor karakteren af enkelte af dem giver anledning til en lidt længere behandlingstid. Vi gennemtester de avancerede spørgsmål, som vil kunne være ret indbringende for dig som medlem. Lige for tiden lægger vi en del arbejde i at hjælpe nogle medlemmer med skatteforhold, samt relationer til kommunen.
Men det får du meget mere information om når vi har fået tilbagemelding fra myndighederne.
En anden, meget høj prioritet er, at vi får ens regler over hele landet inden for vores fag.
Vi oplever, at de private børnepassere har meget forskellige regler rundt om i landet. Mange af dem, mener vi, er i strid med gældende lov, men vi må tage hver enkelt sag for sig og derfor er det en tidskrævende proces.
Vi skal nok sørge for at I bliver underrettet når der er nyt, på dette område også.
Privat Dagpleje Danmark var i TV2 News forleden omkring den nye rygelov. Privat Dagpleje Danmark er stolte over de udtalelser bestyrelsesmedlem Ditte Skriver er kommet med. Det er et svært emne, men vi er vel enige om, at de børn, vi passer ikke skal udsættes for passiv rygning. Du kan læse nærmere og se indslaget under fanen ”Privat Dagpleje Danmark i Pressen” på vores hjemmeside http://www.privatdagplejedanmark.dk/
Har du benyttet dig af vores Forum?
Du tilmelder dig på selve forum siden, lige under teksten ”Velkommen Gæst”, hvor du skal registrere dig først. Når du har tilmeldt dig som betalende medlem, ser vi det automatisk og inden for ca. 24 timer lukker vi op for adgangen til de øvrige muligheder.
Nogle har spurgt til førstehjælpskurser og vi kan oplyse, at vi for tiden ligger i forhandling med flere udbydere af førstehjælps-kurser. Det viser sig dog, at de anbefaler et kursus hver tredje år, så det er måske det vi må forholde os til. Det er jo en bekostelig affære med sådan et kursus, så hvis pengene kan gøre mere gavn andre steder, mener vi, at det i allerhøjeste grad er værd at overveje. Du vil høre nærmere, så snart vi har nyt omkring dette.
Har du en kollega, som endnu ikke er blevet medlem af Privat Dagpleje Danmark, så husk at fortælle om os. Jo flere medlemmer, der står bag os, desto mere kan vi få gennemført. De forældre du har i dagplejen og andre personer i din omgangskreds, kunne måske også være interesserede i at være støttemedlemmer og dermed hjælpe os frem.
Husk, at som betalende medlem har du mulighed for at benytte dig af vores medlemsfordele.
For tiden har vi et GRATIS Guldkort, værdi kr. 200,-, til Lalandia, hvis du booker et ophold.
Har du spørgsmål til dit medlemskab er du altid velkommen til og kontakte os.
De bedste hilsener
Privat Dagpleje Danmark



